

Vi søger en laboratorieassistent til en deltidsstilling, der har lyst til at være en del af et tværfagligt forskningscenter på DTU, hvor tempoet er højt, og arbejdsopgaverne er mange. Du vil blive en vigtig del af et laboratorieteam med to laboratorieteknikere - en på fuldtid og en på deltid.
Jobbet
En stor del af centerets aktiviteter er eksperimentelle og foregår i relativt nyindrettede laboratorier. Laboratorierne rummer en stor mængde udstyr, og aktivitetsniveauet kan være højt. I den forbindelse er der brug for en ekstra hånd til hjælp med laboratoriedrift og til at sikre, at vi opfylder arbejdsmiljøloven på kemikalieområdet. Dine primære opgaver vil være knyttet til laboratorieområdet og vil omfatte både administrative og praktiske opgaver. Stillingen giver god mulighed for selv at præge indholdet og tilrettelægge arbejdet, som udføres i tæt dialog med både teknikere og forskere.
Af arbejdsopgaver kan nævnes:
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har en god forståelse for laboratoriearbejde og sikkerheden omkring dette. Vi forestiller os at du er studerende og i gang med en relevant uddannelse, der understøtter nedenstående kvalifikationer. Erfaring med DTU’s kemikaliedatabase Kemibrug er en fordel, men ikke et krav.
Dine kvalifikationer:
Hvad tilbyder vi dig
Du bliver ansat i centrets Laboratorieteam, som består af en række fagområder, der går på tværs af centret. Centret har flere studerende ansat, som i fællesskab varetager de løbende praktiske opgaver.
Vi prioriterer høj kvalitet i arbejdet, et godt humør og et positivt arbejdsmiljø. Derudover ønsker vi et fleksibelt samarbejde, som både tager højde for fx studie og vores behov.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat).
Arbejdstiden er gennemsnitligt 10-15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. maj 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorforsker Karen Feilberg (klfe@dtu.dk) eller Laborant Susanne Lillienskjold Klem (susklem@dtu.dk).
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Offshore
DTU Offshore er et forskningscenter, der beskæftiger sig med CO₂-lagring, produceret vand, energiproduktion og -lagring, nedlukning af olie- og gasfelter samt offshore-installationers påvirkning af havmiljøet.
I tæt samarbejde med industripartnere, myndigheder og andre forskningsinstitutioner udvikler vi forskningsbaserede teknologier til energiomstillingen.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.