

Så kan du meget vel være vores nye Frontend Chapter Lead & Online Platform Owner.
Om rollen
Du får en central rolle i vores digitale setup med både fagligt ansvar for frontend og ejerskab for vores online platforme. Det betyder, at du sætter retning for, hvordan vi bygger frontend i Alm. Brand Group – og er med til at sikre, at platformene er stabile, skalerbare og klar til videre udvikling.
Vi arbejder agilt og produktorienteret. Du er tæt på Product Areas og samarbejder dagligt med Product Owners, Agile Delivery Leads og arkitekter om tekniske valg og løsninger, der skal fungere i praksis – for både kunder og udviklingsteams.
Dine primære ansvarsområder
Rollen spænder over både fagligt lederskab og platformsejerskab. Du arbejder tæt på udviklerne, tæt på de tekniske beslutninger – og tæt på de platforme, der driver vores digitale kundeoplevelser.
Som Front End Chapter Lead
Sætte den faglige retning for frontend i organisationen og omsætter standarder, best practices og tekniske principper til fælles praksis
Har ansvar for den faglige udvikling af vores frontend‑udviklere – herunder coaching, sparring, kompetenceplanlægning og individuelle karriereforløb.
Drive og facilitere vores Communities of Practice (CoP’s) for at styrke vidensdeling, fællesskab og faglig udvikling på tværs af Product Areas.
Udvikle og lede chapteret på ca. 18 udviklere i tæt samspil med vores agile setup, så vi sikrer høj faglig kvalitet i leverancerne.
Bidrage aktivt til rekruttering, onboarding og opbygning af frontend‑kompetencer
Som Online Platform Owner
Eje og udvikle strategien for vores digitale online platforme – med fokus på kundeværdi, forretningsmål og teknologiske muligheder.
Sikre en moderne, stabil og sikker platform, der understøtter hele Alm. Brand Groups digitale online strategi.
Arbejde aktivt med leverandørsamarbejder, herunder kontraktoptimering
Drive tværgående koordinering for at skabe en sammenhængende digital oplevelse.
Hvem er du?
Du er sandsynligvis en profil, der:
Trives i et agilt miljø, hvor du som Chapter Lead (personaleansvar) og Platform Ownership (teknisk ansvarlig) arbejder sammen med den agile organisation (leveranceansvarlige) og arkitektgruppen (tekniske beslutningstagere)
Har erfaring fra frontend udvikling og forståelse for moderne webteknologier (fx React, TypeScript, Web Components)
Har erfaring med eller interesse for at anvende AI‑teknologier i udviklings- og platformssammenhænge – fx generativ AI, udvikler‑AI‑værktøjer eller automatisering i digitale kundeoplevelser
Har ledelseserfaring eller naturligt talent for at løfte mennesker, skabe retning og understøtte faglig udvikling.
Er relationsstærk, tydelig i din kommunikation og god til at skabe sammenhæng og samarbejde på tværs.
Vi tilbyder
Din nye arbejdsplads ligger på Midtermolen – lige ved vandet og i gåafstand fra både Østerport og Langelinie. Her bliver du en del af en organisation, hvor digitale løsninger fylder, og hvor du får en central rolle i Alm. Brand Groups digitale transformation. Du får et reelt mandat og et stort råderum til at sætte faglig retning og få indflydelse på både platforme, teknologi og måden, vi arbejder på.
Du kommer ind i et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger inden for tech, design, data og forretning – og i en organisation, der er i bevægelse, og hvor der er plads til at udfordre status quo og præge den digitale retning i praksis. Samtidig tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads med fokus på tillid, udvikling og trivsel. Vi ved, at de bedste resultater skabes, når der er balance mellem ansvar, fordybelse og et liv ved siden af arbejdet.
Når det kommer til vilkår, tilbyder vi en samlet lønpakke, der gør hverdagen lidt lettere. Den inkluderer blandt andet pension, sundheds‑ og tandlægeforsikring samt en frokostordning, som folk faktisk bruger og er glade for – varieret og lavet fra bunden i vores eget køkken.
Er du vores nye kollega?
Hvis du kan se dig selv i rollen – eller bare er nysgerrig på, hvordan vi arbejder med frontend og digitale platforme i Alm. Brand Group – hører vi meget gerne fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansvarlig for Digitale Platforme, Lars Vahlkvist på tlf. 30377629.
Vi gør det nemt at søge
I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig svare på tre korte spørgsmål og vedhæfte dit CV. Det giver os et bedre indblik i, hvordan du arbejder i praksis og er samtidig hurtigere for dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.