Trives du med at hjælpe kunder, når uheldet er ude? Brænder du for at levere effektiv rådgivning med kvalitet og empati? Trives du i et dynamisk team i løbende forandring?
Bliv skadebehandler til motorskader hos Alm. Brand Group i Aarhus.
Om jobbet
Som skadebehandler inden for motorskader bliver du kundens vigtigste støtte, når uheldet rammer. Din primære opgave er at sikre, at kunden får den bedst mulige hjælp hurtigt og præcist allerede fra første kontakt. Telefonen bliver dit vigtigste arbejdsredskab, og du vil dagligt være i dialog med kunder, der regner med din ekspertise, struktur og empatiske tilgang.
Vi arbejder på at indhente al nødvendig dokumentation under den første samtale, så vi kan undgå forsinkelser i sagsbehandlingen. I teamet har vi fokus på kvalitet, eksekvering og effektivitet – altid med kunden i centrum.
Du bliver en del af et stærkt team med en kultur baseret på samarbejde og fælles succes. Vi måles individuelt på performance, men arbejder altid som ét samlet team, hvor sparring og faglig udvikling går hånd i hånd. Branchen er under konstant udvikling, derfor er forandringsparathed og lyst til udvikling afgørende i rollen.
Om dig
Vi leder efter dig, der:
Har erfaring med telefonisk kundehåndtering og trives med at levere rådgivning, der skaber tryghed og klarhed for kunden.
Er struktureret og grundig i din tilgang til opgaver, så kunden får den bedste oplevelse fra start.
Evner at levere rådgivning med empati og professionalisme.
Trives med at arbejde i et performanceorienteret miljø, hvor både individuelle mål og teamwork er i fokus.
Er forandringsparat og motiveres af en hverdag med udvikling.
Har du erfaring med forsikring/skadebehandling, er det en fordel, men ikke et krav – vi vægter din evne til at lære og din motivation for rollen højt. Vi sørger for en god onboarding og løbende træning, og du vil altid kunne sparre med dine fagligt stærke kolleger.
Vi tilbyder
Hos Alm. Brand Group får du en hverdag med høj grad af kundekontakt, hvor du gør en reel forskel. Du bliver en del af et dedikeret team, der prioriterer både faglig udvikling og trivsel. Vi skaber rammerne for din faglige vækst og tilbyder sparring, fleksibilitet og et stærkt fællesskab.
Telefonvagten er fra kl. 9.00–15.00. Herudover er der tid til administrativt arbejde og fordybelse.
Du kan forvente en attraktiv lønpakke med pension, sundheds- og tandforsikring samt en række andre medarbejderfordele.
Ansøgning
Lyder dette som jobbet for dig? Så send os et motiveret CV senest 31. maj. Da vi vægter personlighed og kommunikationsevner i stillingen, har du i ansøgningsflowet mulighed for at optage en kort video, hvor du præsenterer dig selv og din motivation for jobbet. Det er helt frivilligt.
Vi holder løbende 1. samtaler og forventer at afholde 2. runde samtaler med personlighedstest og logisk test i uge 24. Forventet opstart 1. august.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Motorskade, Carsten Søjdis Lautrup, på tlf. 2980 8153.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.