If er på en spændende rejse – vil du med?
Med opkøbet af Topdanmark er If Skadesforsikring nu Danmarks næststørste forsikringsselskab og Nordens største skadeforsikringsselskab. Du har et stærkt forsikringsbrand og en professionel organisation i ryggen. Markedets bedste support-setup sikrer, at du kan have fokus på det, du er bedst til.
Har du erfaring med salg & rådgivning af forsikringer til det øvre erhvervsmarked, og motiveres du samtidig af at levere gode kundeoplevelser og salgsresultater? Så er jobbet som erhvervsassurandør i Large segmentet måske noget for dig.
Om jobbet
I Segment Large rådgiver vi virksomheder med typisk +15 ansatte i forhold til afdækning af deres behov indenfor erhvervsforsikring, DSS/Sundhed og firmapension. Vores assurandører har stor faglig bredde, og sætter derfor en ære i at servicere deres kunder bedst muligt.
Serviceringen af vores eksisterende kunder er et samarbejde mellem erhvervsassurandøren og dennes personlige support i form af en erhvervsrådgiver hjemme på kontoret. Denne kombination gør, at kunderne aldrig er i tvivl om, hvem de skal kontakte, og de kan altid få den hjælp, som de har behov for.
Det primære job vil være at indtegne nye erhvervskunder i det øvre marked på både skade, DSS/Sundhed og pension. Pensionsdelen foregår i tæt samarbejde med pensionschefer fra vores samarbejdspartner Nordea Pension. Det vil derfor være en fordel, hvis du allerede har erfaringer med at begå dig i det større segment og har skabt gode resultater.
Du har løbende kontakt med din salgschef, der giver dig feedback, fejrer dine resultater og følger op på din fremgang. If sørger for, at du altid er klædt rigtig godt på til at rådgive dine kunder, og vi anvender både uddannelse via Forsikringsakademiet og løbende intern efteruddannelse.
Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos If:
Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
Uddannelse på Forsikringsakademiet
Et fagligt stærkt miljø
Mulighed for hybrid arbejdsplads
En sundhedsfremmende arbejdsplads
Attraktive forsikringsfordele
Konkurrencemæssig fast løn med både provision og bonus
Om teamet
Du bliver en del af et fantastisk team, hvor du har kollegaer placeret i det meste af Danmark, men primært på Fyn samt Midt- og Sønderjylland, og hvor du vil være en del af en spændende og dynamisk hverdag. Du bliver klædt godt på til opgaven når du starter, og du vil gennemgå et uddannelsesforløb med støtte og support fra dine kolleger.
Vi ønsker at skabe en sund og sjov kultur i teamet, hvor tilliden til hinanden er høj, og tonen er uformel. Vi sætter en stor ære i at skabe et godt, åbent og inkluderende arbejdsmiljø og ønsker at efterleve If’s værdier: Trust is our backbone, We stay ahead, We put our hearts into it.
Hvem er du?
Du er allerede i forsikringsbranchen og har bevist gennem flere år, at du er en af de allerbedste inden for dit område. Du er en mester til at styre din egen tid, og trives med planlægge og strukturere din hverdag. Du formår at rådgive efter kundens behov og kan stå på mål for den optimale løsning - også selvom kunden i dag har et andet udgangspunkt. Stillingen kræver stærke salgsevner, selvstændighed og et højt energiniveau.
Herudover er det vigtigt, at du kan nikke genkendende til:
Er eksamineret assurandør – eller som minimum på vej til at blive det
Du er en dygtig sælger, der altid spørger ind til kundens behov og altid leverer de bedste kundeoplevelser
Du kender værdien af et godt netværk, og forstår at udnytte dette professionelt
Du motiveres af salg og er konstant på udkig efter nye salgsmuligheder - dit aktivitetsniveau er højt
Du er opsøgende og god til at skabe nye relationer til potentielle kunder, der gør du opbygger din egen portefølje
Du værdsætter værdien af en fælles indsats og kan lide at samarbejde og vidensdele med dine kollegaer
Gode danskkundskaber i skrift og tale samt engelsk på et niveau, hvor du kan begå dig
Egen bil og kørekort til kundebesøg
Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Screening og interview sker løbende. Deadline for at søge er den 11. maj 2026
Ansøgning: Send venligst dit CV via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV
Lokation: Fyn og/eller Midt- og Sønderjylland
Start dato: Efter nærmere aftale ved ansættelse
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Salgschef, Bende Henriksen, på mail; bende.henriksen@if.dk.
Hos If Skadeforsikring ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger på internettet og sociale medier. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig