Four FM er et hurtigt voksende firma, der tilbyder premiumløsninger inden for Facility Management. Vi er et dynamisk firma baseret på entreprenørskab, engagerede medarbejdere og en stærk virksomhedskultur. Vi søger nu nye medarbejdere til vores team – måske er det dig, vi leder efter? 🎉
Hos Four FM får du mulighed for at opbygge værdifuld erfaring i et internationalt miljø – enten som sommerjob eller som et fleksibelt ekstrajob med mulighed for fortsat arbejde før og efter sommeren.
Vil du styrke dit CV og arbejde med nogle af verdens mest fremtrædende virksomheder? Så læs videre!
For at sikre vores høje serviceniveau søger vi engagerede og fleksible medarbejdere til vores vikarpool, som kan træde til ved behov – fx ved ferie, sygdom eller travle perioder.
De stillinger, vi søger medarbejdere til, er Facility Coordinator og Receptionist.
Som en del af Four FM-teamet, er du Four FM’s repræsentant i vores kunders virksomheder og udfører, koordinerer og sikrer vores leverance af Facility Management ydelser.
Arbejdsopgaverne varierer afhængigt af kundens behov, men kan blandt andet være:
Udføre almindeligt kontorarbejde.
Konferencehjælp og opsætning af mødelokaler, fx med forplejning m.m.
Håndtering af forsendelser og modtagelse af pakker.
Posthåndtering - som sortering af post og frankering.
Sikre et godt og præsentabelt kontormiljø – herunder receptionen.
Bestilling af forbrugsvarer eller kontorartikler.
Være den primære kontaktperson for kundens serviceanmodninger, registrere dem og sikre, at de bliver udført til kundens tilfredshed.
Være det smilende ansigt som tager imod medarbejdere og gæster i receptionen.
Du vil få en grundig introduktion på de forskellige arbejdssteder, så du føler dig sikker og tryg, når du træder ind i din rolle.
Et fleksibelt job, der kan tilpasses din hverdag.
Mulighed for både sommerjob og fortsat arbejde før og efter sommeren.
Opbygge værdifuld erfaring og få indsigt i Facility Management i et internationalt miljø.
Et stærkt fællesskab og gode kolleger.
Den vigtigste egenskab er din indstilling – vi leder efter dig, der er serviceminded, ansvarsfuld og klar på at lære.
Derudover ser vi gerne, at du:
Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Har erfaring fra servicebranchen (fx reception, butik, hotel eller lignende).
Er fortrolig med Office-pakken.
Er fleksibel og trives i en varieret hverdag.
Arbejdstiderne ligger typisk inden for almindelig kontortid og varierer efter kundens behov.
Du vil blive indkaldt efter behov – med mulighed for flere timer i sommerperioden. Du kan blive tilknyttet én eller flere lokationer afhængigt af behov og dine præferencer
Flere lokationer i København og Nordsjælland, afhængigt af behov.
Four FM vokser hurtigt, og der er løbende behov for dygtige medarbejdere. Som en del af vores vikarpool får du mulighed for at opbygge erfaring og tage næste skridt mod en fast stilling hos os.
Sidste ansøgningsdag er 14.04.2026. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vores værdier er fundamentet for alt, vi gør:
Compassion, Attention, Respect og Excellence.
Hvis du ønsker at gøre en forskel og trives i et støttende og professionelt miljø, glæder vi os til at høre fra dig!