Ved Klinisk Institut opslås en stilling som klinisk lektor, sats B, i Børne- og Ungdomspsykiatri med 200 arbejdstimer/år herunder 30 konfrontationstimer i gennemsnit til besættelse for en periode på 5 år. Der vil være mulighed for forlængelse.
I tilknytning til ansættelsen som klinisk lektor, opslås en speciallæge stilling i Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark. Det samlede timetal vil beløbe sig på 18,5 timer pr. uge i speciallægestillingen, hvor der er prioriteret tid til forskning og vidensdeling til kolleger i afdelingen. Det er dog også muligt at opnå ansættelse på fuld tid ved Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark.
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark er en afdeling i stor udvikling og som i disse år opbygger klinisk kapacitet overalt i afdelingen. Der er derfor mulighed for klinisk ansættelse og funktion bredt i afdelingen i dialog med ansøger.
Funktionsområde
Arbejdsopgaverne i det kliniske lektoratet består af prægraduat undervisning på medicinstudiet (forelæsninger, holdundervisning), udarbejdelse af eksamensopgaver, vejledning af kandidatspeciale-studerende og vejledning af studerende i klinisk ophold ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Syddanmark, Odense Universitetshospital.
Arbejdet i det kliniske lektorat indebærer desuden tid til forskning, faglig udvikling, forskeruddannelse, undervisning, vejledning af forskningstræningsopgaver og bedømmelsesarbejde inden for børne- og Ungdomspsykiatri.
Kvalifikationer
Ansøger til stillingen skal være speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og have en Ph.d.-grad (eller tilsvarende).
Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på, at ansøger besidder følgende kvalifikationer:
Det er ønskeligt - men ikke en forudsætning, at den, der ansættes, samtidig har hovedansættelse ved Odense Universitetshospital.
Såfremt en potentiel ansøger ikke findes kvalificeret til et klinisk lektorat, vil ansættelse som ekstern lektor kunne finde sted.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutleder Rikke Leth-Larsen, rllarsen@health.sdu.dk, cheflæge Maja Basnov, maja.basnov@rsyd.dk , forskningsleder Rikke Wesselhøft, rwesselhoeft@health.sdu.dk eller professor Niels Bilenberg, niels.bilenberg@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist
22. juni, 2026, kl. 23.59.
Samtaler
Samtaler forventes afholdt i starten af september.
Ansættelse
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.
Såfremt stillingen besættes med en ekstern lektor, sker ansættelse i henhold til aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde (som pdf-filer) (Bemærk venligst, at selve den motiverede ansøgning og CV samlet ikke må fylde mere end 10 MB):
Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt.
Se venligst vejledning for ansøgere.
Anvendelse af shortlisting kan finde sted som led i bedømmelsesprocessen.
Fakultetet lægger særlig vægt på de undervisningsmæssige kvalifikationer hos ansøgerne til kliniske lektorater og det er derfor et krav for vurdering af ansøgningen at disse oplysninger gives, jf. ovenfor.
Skulle der opstå tekniske problemer med ansøgningen, da kontakt venligst: hcm-support@sdu.dk.
Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu" nederst på denne side.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.