Til vores team i Aalborg søger vi nu en erfaren speditør. Vi håndterer alle typer transporter fra A til Z til og fra Nordatlanten med særligt fokus på det grønlandske marked. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor samarbejde er i centrum. Opgaverne fordeles på tværs af teamet og løses i tæt dialog med dine nærmeste kollegaer i et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø.
Teamet er sammensat af medarbejdere med forskellig erfaring, alder og køn, men fælles for alle er engagementet i opgaverne, som spænder over sø- og luftfragtsbookinger, koordinering af transporter og et højt serviceniveau over for vores kunder. Denne tilgang bidrager til en hverdag med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø. I afdelingen uddanner vi desuden vores egne elever inden for både sø- og luftfragt.
Velkommen til Eimskip Danmark A/S i Aalborg - "We simply deliver"
Eimskip er en international logistikvirksomhed, der tilbyder enhver form for nordatlantiske og globale transport-, lager- og logistikløsninger. I Danmark er vi 200 medarbejdere fordelt på kontorer på Aarhus Havn og Aalborg Havn.
Som speditør hos Eimskip Denmark A/S bliver du en del af et team på 11 medarbejdere og vil blive udfordret både personligt og fagligt i en varieret hverdag indenfor følgende områder:
- Indhentning af fragtpriser hos branchens transportører. Et solidt markedskendskab og netværk er derfor en fordel
- Delvis account ansvarlig
- Tilbudsgivning på almindeligt stykgods, containere, overdimensioneret og projektrelateret gods
- Samarbejde med leverandører, rederier og vognmænd
- Booking og koordinering af stykgods samt containerleveringer
- Konsolideringsopgaver og stykgodshåndtering
- Direkte kontakt og udvikling af eksisterende kunder og forretningsområder
- Ad hoc fragtopgaver hvor man gerne må tænke kreative løsninger
- Administrative og rutineprægede opgaver som fx registrering og manifestering
Eimskip kan tilbyde dig
- Gode medarbejderforhold med fokus på det enkelte menneske. Vi har en meget uformel omgangstone og prioriterer i høj grad medarbejdertilfredshed
- En alsidig hverdag i en dynamisk organisation hvor du kommer til at samarbejde med mange engagerede kolleger
- Medindflydelse på udførelsen af dine daglige opgaver
- En teamorienteret tilgang til opgaverne med en god holdånd
- Attraktiv lønpakke og gode medarbejderfordele som fx sundhedsforsikring, massageordning, frokost/frugtordning og gode sociale kollegaarrangementer
Vi forventer til gengæld, at du
- Har et godt købmandsgen og sikrer at indkøb af fragt altid er til en konkurrencedygtig pris
- Arbejder løsningsorienteret og er i stand til at finde alternativer - fx hvis deadline er overskredet
- Er omgængelig og imødekommende
- Er udadvendt og har lyst til at kommunikere med kollegaer, kunder og leverandører
- Har en professionel holdning til indsats, arbejdsmoral samt mødedisciplin
- Arbejder struktureret
- Behersker engelsk på et højt niveau, mundtligt som skriftligt
- Er energisk, positiv og har gode sociale kompetencer
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidigt trives i tæt samspil med kollegaer
- Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
Kvalifikationer
- Du er uddannet indenfor spedition eller shipping med god erfaring indenfor søtransport og eventuel luftfragt
- Kendskab til Grønland er en fordel men ikke et krav
- Du har erfaring med indenrigs og udenrigs vejtransport
- Du har kendskab til håndtering af farligt gods samt evt. projektgods
- Du er rutineret bruger af Office pakken og har flair for IT generelt
Praktiske informationer:
Lokation: Langerak 17, st. 9220 Aalborg Øst
Timeantal: Fuldtid, 37 timer
Ansøgningsfrist: D. 8. juni 2026
Tiltrædelse: Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men venter gerne på den rette
Vil du med ombord?
Ansøgning samt CV behandles fortroligt. Vi afholder løbende interviews. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dennis Højgaard, Manager Eimskip Greenland Import & Eksport + 45 60 12 72 09.
Vi ser frem til at høre fra dig.