Vil du arbejde med konstruktion og design af nogle af verdens mest avancerede fleksible rørsystemer til offshore-industrien? Hos NOV bliver du en del af et højt specialiseret og engageret team på ca. 14 kollegaer, hvor teknik, kvalitet og innovation går hånd i hånd.
Om stillingen
Som teknisk designer/tegner får du en central rolle i udviklingen og dokumentationen af stålelementer til vores fleksible rørsystemer.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ingeniører, leverandører og produktionen i Kalundborg og Brasilien – fra de første designidéer til færdige løsninger, der skal fungere under ekstreme forhold offshore.
Dine primære opgaver
- Design og konstruktion af stålelementer til fleksible rørsystemer.
- Verifikation og dokumentation af projektspecifikke løsninger iht. offshore-standarder.
- Udarbejdelse af detaljerede tegninger og produktionsgrundlag til leverandører.
- Deltagelse i projektforløb fra start til slut – inkl. kundekontakt, leverandørdialog og fabriksstøtte.
- Bidrag til løbende forbedring af designmetoder, processer og værktøjer.
Dine kvalifikationer grundlæggende
- Uddannet teknisk designer/tegner – gerne med fokus på stålkonstruktioner eller mekaniske komponenter.
- 3–5 års erfaring med konstruktion, dokumentation og kvalitetssikring af ståldele.
- Kendskab til stål- og polymermaterialer.
- Erfaring med CAD, PDM Link og TeamCenter (PLM).
- Taler og skriver dansk og engelsk flydende.
- Arbejder struktureret og har sans for detaljen.
Dine personlige egenskaber
- Samarbejdsorienteret og hjælpsom – du trives i et team med videndeling og faglig sparring.
- Kvalitetsbevidst med øje for både detaljer og helhed.
- God til at bevare overblik og struktur i et dynamisk, internationalt miljø.
Vi tilbyder
- Muligheden for at arbejde med avancerede teknologier, der bruges verden over i krævende offshore-projekter.
- Et inkluderende og samarbejdsorienteret miljø, hvor vi værdsætter forskellige perspektiver.
- Professionel udvikling gennem spændende projekter og kompetente kolleger.
- En kultur baseret på tillid, innovation og kvalitet – hvor alles energi gør en forskel.
Vil du være med?
Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.