

Team Lead, Financial Management Services – International Clients
Vil du stå i spidsen for et team af dygtige controllere, der håndterer nogle af ejendomsbranchens mest komplekse internationale kunder? Kan du skabe team spirit i en travl hverdag og opbygge et best-in-class FMS-setup? Så kan dette være din næste udfordring.
Om stillingen
Som Team Lead får du det overordnede ansvar for at sikre en stabil, effektiv og professionel leverance af vores Financial Management Services (FMS) til en portefølje af internationale kunder. Samtidig får du ledelsesansvar for et team bestående af seks kompetente controllere.
Du bliver en del af en entreprenant og ambitiøs afdeling, hvor vi arbejder med nogle af branchens mest komplekse kunder og har en klar målsætning om at overgå kundernes forventninger. Du refererer til Client Director, Kristian Linder-Steinlein.
Dine primære ansvarsområder:
Indtage en central og proaktiv rolle i dialogen med kunder, hvor der stilles høje krav til kvalitet og rapportering
Sikre høj kvalitet og stabil drift i leverancen af FMS-ydelser gennem effektiv koordinering og kvalitetssikring
Agere spillende træner og faglig sparringspartner for teamet
Drive optimering og strukturering af interne processer
Understøtte tværgående samarbejde og udviklingsinitiativer på tværs af organisationen
På kort sigt vil dit primære fokus være optimering og standardisering af interne processer. På længere sigt er målet at udvikle et best-in-class FMS-team, der lever op til – og overgår – internationale standarder.
Om dig
Vi søger en stærk teamleder, der trives i et internationalt miljø og er komfortabel med høj kompleksitet og skarpe deadlines. Du evner at skabe retning og sikre fremdrift – også i pressede situationer.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har en relevant uddannelse, fx cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende
Har erfaring fra revisionsbranchen eller lignende miljø med høj faglighed, helst i kombination med erfaring fra ejendomsbranchen
Har dokumenteret erfaring med ledelse af specialister
Behersker engelsk på et højt niveau, både mundtligt og skriftligt
Har stærke systemkompetencer og arbejder naturligt med digitalisering og automatisering
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om Newsec, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Oliver Sommer, på oliver.sommer@newsec.dk.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Om Newsec
Hos Newsec bliver du en del af et dynamisk og ambitiøst miljø i en af Danmarks førende ejendomsforvaltningsvirksomheder. Vi tilbyder en bred palet af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og er i konstant udvikling.
Vi prioriterer fleksibilitet og trivsel højt og arbejder aktivt for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derudover tilbyder vi blandt andet en moderne kantineordning, sociale arrangementer og attraktive kontorfaciliteter i nyrenoverede Lyngbyhus i naturskønne omgivelser.
Vi arbejder målrettet med diversitet og inklusion og opfordrer alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.