

Vil du have et studiejob, hvor du får ansvar og bliver en del af en branche, der er med til at skabe jobs, vækst og flere sunde leveår for borgere i Danmark og resten af verden?
I DI Life Science, som er en del af Dansk Industri, arbejder vi for et sundere Danmark i en sundere verden. Vi har brug for din hjælp til at få vores medlemskommunikation og -events til at spille. Her får du en vigtig rolle i at få det hele til at hænge sammen.
Om jobbet
Du bliver en del af et lille team, hvor der ikke er langt fra idé til handling – og hvor du hurtigt får dine egne opgaver.
Noget af det, du kommer til at lave:
Sikre skarpe nyhedsbreve – fra indhold og opsætning til udsendelse
Holde vores hjemmeside opdateret og skarp
Hjælpe med at få vores events og aktiviteter ud over rampen
Arbejde med medlemsdata, overblik og små analyser
Foretage interview med medlemmer og udarbejde medlemsportrætter til nyhedsbrev og hjemmeside
Være med til at lave indhold til sociale medier – fx medlemsportrætter og små historier
Hjælpe kolleger med alt fra præsentationer til eventafvikling
Om dig
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – men vi leder efter dig, der:
Tager ansvar og arbejder godt både selvstændigt og med andre
Har sans for struktur og kan holde overblik
Har interesse for kommunikation, web og data i praksis (fx overblik, lister og analyser)
Er nysgerrig og har lyst til at lære
Du må også gerne være typen, der lige tænker: “det der kan vi gøre smartere”.
Interesse for politik, erhvervsliv og sundhed er et klart plus – men ikke et krav.
Om os
DI Life Science er Danmarks største life science fællesskab med mere end 300 medlemsvirksomheder inden for pharma, biotek, medicinsk udstyr, sundheds-it og hjælpemidler.
Læs mere her: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-lifescience/
Vi er et lille team med højt tempo og en uformel tone. Vi hjælper hinanden i hverdagen og prioriterer, at det både er fagligt spændende og rart at gå på arbejde.
Praktisk
Arbejdstid: ca. 15 timer om ugen (med fleksibilitet ift. studie og eksamen)
Arbejdssted: Industriens Hus, H.C. Andersens Bouelvard 18, 1553 Kbh V.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør for DI Life Science, på mail peso@di.dk eller tlf. 21286755.
Du kan også tage fat i chefsekretær Charlotte Schøler Jacobsen på mail chsj@di.dk eller tlf. 51893214.
Svar så uddybende du kan på spørgsmålene nedenfor og upload dit CV senest onsdag den 13. maj 2026
Samtaler finder sted umiddelbart efter fristens udløb. Tiltrædelse snarest muligt.