Vil du stå i spidsen for køkkenet på et af Hernings mest centrale hoteller – og trives du bedst, når du er tæt på driften? Scandic Regina i Herning søger en erfaren og struktureret Køkkenchef, der kan lede vores køkkenteam og sikre høj kvalitet, stærk drift og god stemning i et travlt og alsidigt hotelmiljø. Rollen er praktisk funderet – ca. 80% på gulvet i produktionen og 20% administration.
Opgaver
- Ansvarlig for den daglige drift af køkkent herunder ledelse af teamet af kokke og elever
- Ansvarlig for planlægning af produktion, varebestilling og kvalitetssikring
- Ansvar for hotellets madudbud i restaurant, bar og i forbindelse med konferencer og selskaber
- Budgetopgaver, vagtplanlægning og andre administrative opgaver
Hvem er du
- Du er udlært kok
- Du har indgående kendskab og solid erfaring med ledelse i et ambitiøst køkken
- Du er fleksibel og kommer til at fordele din tid mellem morgenvagter, konferencevagter og a la carte
- Du er vant til at favne bredt med fokus både på a la carte, konferencemenuer og selskaber
- Du har et godt overblik og som person er du kreativ, har et højt energiniveau og arbejder resultatorienteret
- Du taler et nordisk sprog og kan kommunikere på engelsk
Vi tilbyder
- Vi tilbyder en hverdag med stor variation, høj puls og gode muligheder for at sætte dit præg på både processer og gæsteoplevelsen
- Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier "be caring", "be you", "be a pro" og "be bold"
- Faglig og personlig udvikling
- Den fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt
- Favorable personalegoder, herunder Team Member Card som giver dig rabatter på overnatning på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring
- Et job i Nordens største hotelkæde som er en arbejdsplads som er omfattet af overenskomst, som bl.a. sikrer en ordentlig løn med tillæg, pension og en sundhedsordning
Vi inviterer løbende til samtaler og jobstart er hurtigst muligt.
Hos Scandic hylder vi forskellighed og gi’r plads til den enkelte. Vi ved, at vi gør hinanden gode, og at vi alle sammen bidrager med noget særligt. Scandic blev i 2024 kåret til Danmarks mest mangfoldige arbejdsplads. Scandic vandt også mangfoldighedsprisen (tidligere inklusionsprisen) i 2015, 2018, 2019 og var ligeledes nomineret i 2023. Vi er utrolig glade for den flotte pris og siger tusind tak til alle vores medarbejdere, der hver dag har omtanke for hinanden, vores omgivelser og alle vores gæster. Scandic er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.