Er du typen, der ser på et datasæt og straks tænker: ”Gad vide hvorfor?” Har du modet til at udfordre status quo og evnen til at forene benhård markedsføring med en god brugeroplevelse?
Hos Bonnier Publications sælger vi ikke bare abonnementer på stærke brands som Illustreret Videnskab, I FORM og Gør Det Selv m.fl. – vi giver vores brugere adgang til Nordens stærkeste specialviden, uanset om det omhandler guides til byggeprojekter, viden fra de førende forskere eller hvordan formen kan pudses af.
Vi leder derfor efter en UX Researcher, der kan hjælpe vores CRO og Subscription Team i Marketing med at forstå vores brugere i dybden og omsætte den viden til øget salg og mærkbar værdi.
Rollen: Krydsfeltet hvor det sker
Du bliver en central del af vores CRO og Subscription Team. Vores mål er klart: Hvordan skaber vi størst mulig værdi af den trafik, der lander i vores shop gennem alle touch points i brugerrejsen?
Dine primære ansvarsområder:
- Fra data til skarpe hypoteser: Du designer ikke kun ud fra mavefornemmelse eller best practice. Du graver dig ned i brugerindsigter fra bla. Mouseflow og Lyssna og navigerer hjemmevant i de dashboards vores analytikere bygger pba. BigQuery data. Her identificerer du mønstre og opstiller de hypoteser, vi efterfølgende tester af i VWO.
- Design med fokus på flow og konvertering: Du er gode venner med Figma eller lign. system, hvor du hjemmevant visualiserer løsninger. Vi leder ikke efter ”pixel perfect” grafik, men en profil, der kan bygge logiske wireframes og interaktive prototyper, der kan valideres hurtigt. Du har samtidig øje for samspillet mellem design og copy – og ved, hvordan de rigtige ord flytter brugeren mod en handling.
- Helhedsforståelse for den digitale kunderejse (CX): Du har overblik over brugerens mange touchpoints – fra den første annonce i forskellige kanaler til selve købsoplevelsen i shoppen. Du fungerer som brobygger mellem vores brands og en effektiv CRO-tilgang, som skaber vækst uden at gå på kompromis med den gode oplevelse.
- Kritisk sparringspartner for teamet: Du er med til at sikre, at vi altid løser det rigtige problem. Du tør udfordre teamet med spørgsmål som: ”Er det her det rigtige sted i rejsen at præsentere dette tilbud?” eller ”Gør vi det her for brugerens skyld eller af gammel vane?”.
Din profil: Nysgerrig, analytisk og modig
Vi leder efter en sand teamplayer, der sætter fælles succes over personlige sejre. Hos os handler det ikke om, hvem der får ret, men om at finde den bedste løsning sammen.
- Du er nysgerrig af natur: Når du ser en udfordring, graver du et spadestik dybere for at finde den bagvedliggende årsag og brugerbehovet.
- Du har det store overblik: Du kan zoome ind på en enkelt konverteringsrate og ud på den samlede forretningsstrategi uden at miste orienteringen.
- Du tør sige fra: Du er engageret og ikke bange for at tale op eller udfordre "best practice", hvis data peger i en anden retning.
- Du omsætter indsigt til handling: Med et stærkt UX-fundament omdanner du brugerindsigter og data til konkrete løsninger, der både løfter brugervenligheden og konverteringsraten.
- Du er den røde tråd: Du trives i krydsfeltet mellem det kreative og det analytiske. For dig er UX ikke en isoleret ø, men bindeleddet der får Data, Tech og Marketing til at spille sammen og skabe reel forretningsværdi.
- Du har mod på teknikken: Du forstår de tekniske rammer. Hvis du kan HTML/CSS, er det en fordel – hvis ikke, har du lysten til at lære det, så du selv kan styre dine eksperimenter i vores testing tools (VWO).
Hvad kan du forvente af os?
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi sidder i et åbent kontorlandskab, og prioriterer at have et arbejdsmiljø, hvor det er sjovt og udfordrende at gå på arbejde.
Desuden bliver du en del af et inspirerende UX-netværk på tværs af hele Bonnier News koncernen. Her deler vi viden, nørder metoder og løfter hinandens kompetencer, så de indsigter, du skaber i din hverdag, kan gøre gavn i hele koncernen.
Derudover tilbyder vi:
- Pension og sundhedssikring
- 6 ugers ferie samt betalt fri mellem jul og nytår
- Attraktive personalegoder i form af fx medarbejderforening, motionsrum, yoga og massage, kantine- og frugtordning.
Er det dig, vi leder efter?
Lyder jobbet som den rette udfordring for dig, så send din ansøgning og dit CV via linket øverst. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Team Lead, Analytics & CRO Nikolaj Foght på nikolaj.foght@bonnier.dk